Sygdommen

Hvem får Syndrom-X?:
Det Kardiologiske Syndrom-X, er en relativt sjælden hjertesygdom. I modsætning til de mere kendte hjertelidelser, relateret til åreforsnævring (tidligere kendt under betegnelsen åreforkalkning), som i overvejende grad rammer mænd – er ca. 80 % af de patienter der får diagnosen: Det Kardiologiske Syndrom-X, kvinder i 45-55 års alderen – enkelte er yngre eller ældre når diagnosen stilles.
På nuværende tidspunkt kan man ikke med 100 % sikkerhed sige, hvilke faktorer der spiller ind for, om man er disponeret for sygdommen og, hvorfor det typisk er kvinder der rammes. Man kan med andre ord ikke sige med sikkerhed: dette er livsstilsbetinget.


Hvad er Syndrom-X?:
Det Kardiologiske Syndrom-X, er en alvorlig – men ikke dødelig hjertesygdom!
Det er utrolig vigtigt at slå fast, at der her er tale om en kronisk og oftest meget smertefuld tilstand – med alvorlige sociale begrænsninger for den enkelte patient, dennes pårørende og sociale netværk. Men, patienter med det Kardiologiske Syndrom-X er ikke i højere risikogruppe for at få blodprop i hjertet, end resten af befolkningen!!

Ofte ender patienter med denne diagnose med at ryge ud af arbejdsmarkedet, da smerterne fremprovokeres af fysisk udfoldelse eller psykisk stress, som ledsages af en uendelig træthedsfølelse.
Mange ender med at få tilkendt førtidspension, da sygdommen er både fysisk og socialt invaliderende. Det tyder dog på, at smerterne/ hjertekramperne aftager i styrke ad åre – men om der kan tillægges dette faktum noget, andet end patienterne måske bliver bedre til at acceptere og takle sygdommen, vides ikke. At aktivitetsniveauet naturligt daler med alderen og dermed også krampefrekvensen, kan være en anden vigtig faktor! Men, der går år før denne ”bedring” kan spores...

Det Kardiologiske Syndrom-X, er betegnelsen for en tilstand, hvor patienten har hjertekrampe og forandringer i hjertekardiogrammet (EKG), som tyder på iltmangel i hjertet men, hvor røntgenundersøgelse af kranspulsårerne (KAG) ikke viser forsnævringer eller spasmer.

Diagnosen: Det kardiologiske Syndrom-X - er en udelukkelsesdiagnose, og den kan først stilles efter der er foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen (Thorax ). Desværre kan årsagen til Syndrom-X ikke altid findes – man kan derfor heller ikke entydigt tale om, at det er en livsstilssygdom.

Med henblik på at finde den bedste behandling, vil man i nogle tilfælde tilbyde patienten supplerende undersøgelser – f.eks.: undersøgelse af hjertets gennemblødningsforhold (Myokardiescintigrafi) og/eller en cykeltest (arbejds-EKG), da en del patienter har sygdom i kranspulsårernes små forgreninger, som gør, at disse ikke udvider sig som de skal, når der er behov for det f.eks. ved fysisk anstrengelse.
Denne tilstand kaldes ”småkarsygdom” og afklaring af, om en sådan foreligger, har betydning for den videre behandling.

Blandt de supplerende undersøgelser – kan patienten også blive tilbudt en ultralydsscanning af hjertet.
Denne undersøgelse udføres, hvis der er usikkerhed omkring den endelige diagnose - for bl.a. at klarlægge hjertets pumpefunktion.


Sådan fungerer hjertet:
Det ville være alt for omfattende og ganske unødvendig, at komme med en længere videnskabelig udredning af hjertets funktion og opbygning – vi er jo hverken en sundheds eller lægefagligt velfunderet forening – og vil bestemt ikke give indtryk af at besidde den dybere viden om dette. Vi vil derfor holde os til en ultra kort beskrivelse, som vi mener giver et rimeligt billede af, hvad der sker i hjertet når man får diagnosen det Kardiologiske Syndrom-X.
Hjertet er en pumpemuskel - den vigtigste muskel vi har – og sørger for, at blodet pumpes rundt i hele kroppen.
Som alle andre muskler kræver hjertet ilt for at kunne arbejde. Det er derfor vigtigt, at hjertets egen forsyning af blod og ilt er tilstrækkelig til at dække hjertets behov.

Denne forsyning sker gennem hjertets kranspulsårer der ligger, som en krans på hjertets overflade og med utallige små forgreninger ind i hjertemusklen. Det er i disse små forgreninger/kar man har forsnævringer (forkalkninger) og der er det ikke muligt, at indsætte stent eller anden form for operativt indgreb.


Hvad er angina pectoris?:
Angina Pectoris er latin og betyder "snævert bryst” - hvilket er ret betegnende for den fornemmelse mange føler under et anfald – strammende, klemmende, knugende, sammensnørende fornemmelse. I almindelig daglig tale kaldes det blot ”hjertekrampe”.

Hvis blodforsyningen til hjertet ikke er tilstrækkelig kan, der opstå iltmangel i hjertet, og dette kan udløse hjertekrampe. Angina pectoris er symptom på en sådan iltmangel.
Brystsmerter skyldes dog ikke altid iltmangel. For at afklare dette, må man – ud over en almindelig helbredsundersøgelse – have foretaget en arbejdstest på en motionscykel (arbejds-EKG). Under denne test undersøges blodtryk, puls og hjertekardiogram (EKG) for at registrere en eventuel iltmangel i hjertet.

Hvis Iltmangel i hjertet ikke kan behandles tilfredsstillende med medicin, vil man ofte foretage en såkaldt koronararteriografi (KAG), som er en speciel røntgenundersøgelse af kranspulsårerne, og her kan man tydeligt se eventuelle forsnævringer forårsaget af forkalkninger eller spasmer.

Hjertekrampe (angina pectoris) kan have flere årsager.
Den mest almindelige er forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Sådanne forsnævringer er næsten altid forårsaget af åreforkalkninger, men kan i sjældne tilfælde også være forårsaget af periodiske sammentrækninger i kranspulsårernes vægmuskulatur – såkaldte spasmer.
Hjertekrampe kan dog også forekomme uden forsnævringer i kranspulsårerne – årsagerne hertil er ofte ukendte og man bruger derfor betegnelsen Syndrom-X.


Hvad er symptomerne?:
Symptomerne opleves forskelligt fra patient til patient. Endvidere er det vigtigt også at gøre opmærksom på, at de symptomer kvinder har/oplever, oftest også er forskellig fra dem mænd oplever – mere diffuse og derfor sværere at genkende, som værende hjerterelateret – men er mindst lige så alvorlige og skal derfor også tages seriøst.

Symptomerne kan være:

Knugende/trykkende fornemmelse i brystregionen, som kan stråle op i halsen, kæben, skuldrene og muligvis ud i venstre- eller begge arme. Dette behøver dog ikke være tilfældet, den knugende/trykkende til tider smertende fornemmelse kan sagtens optræde alene.

Fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret ordentlig igennem / ikke få ilt nok, kan opstå i forbindelse med aktivitet men også i hvile, og kan være ledsaget af trykken i brystet.

Smerter mellem skulderbladene og/eller ned mod maven lige under ribbenene – er heller ikke ualmindelig og kan optræde alene eller ledsaget af trykken/smerter i brystet.

Hjertebanken, koldsved, åndenød, ekstrem trætheds følelse og søvnforstyrrelse er også en hyppig del af symptombilledet – som dog sjældent optræder uden, at nogle af de øvrige symptomer er til stede og kan derfor ikke entydigt indikerer hjerteproblemer.

Som nævnt et par gange i det ovenstående, kan de forskellige symptomer optræde alene eller flere ad gangen.
De kan også opleves forskelligt fra gang til gang – nogle gange som direkte smerter og andre gange, som trykkende, knugende fornemmelse.
De kan opstå ved fysisk aktivitet, psykisk stress eller i hvile – og netop det faktum, at kramperne/anfaldene også kan opstå når man er i hvile, gør det utrolig svært at forsøge at undgå et anfald i at opstå.


Hvad kan udløse hjertekrampe?:
Der er rigtig mange ting der kan udløse et anfald af hjertekrampe:

Kulde i al almindelighed – indånding af kold luft eller drikke noget meget koldt.

Fysisk aktivitet – behøver ikke være i den hårde ende af skalaen: gå op ad trapper, gang i ujævnt/ kuperet terræn, støvsuge, daglige bad, alm. daglige sysler.

Psykisk stress.

Rygning kan være en udløsende faktor – ved rygning trækker blodkarrene sig jo sammen, hvilket må siges at være uhensigtsmæssig, når man har iltmangel til hjertet!

Anfaldene/hjertekramperne kan dog også opstå ganske uprovokeret og medens patienten er i ro eller sover.

Specielt omkring rygning skal der ikke herske nogen tvivl om, at det optimale for patienten vil være et rygestop – MEN, selv under normale og begivenheds frie forhold, kan det være umådelig svært at gennemføre et rygestop – og en næsten uoverskuelig opgave, når man først har fået diagnosen på en hjertesygdom. Man bliver bange for, hvad der sker, nervøs for og usikker på fremtiden. De fleste rygere ved, at under de forhold er det ikke lige ryge-STOP man er mest motiveret for!

Overvejer man at forsøge sig med et rygestop, er det anbefalelsesværdigt at rådføre sig med sin praktiserende læge, da det er en stressfaktor for kroppen at gennemgå denne ”afgiftning”, og dermed en belastning for hjertet.

At leve med Syndrom-X:
Selv om man kan dæmpe symptomerne med medicinsk behandling, vil det i mange tilfælde ikke være muligt for mennesker med Syndrom-X, at klare et erhvervsarbejde i fuldt omfang. Sygdommen kan i disse tilfælde føre til revalideringsforsøg eller fleksjob, og i nogle tilfælde førtidspension.
Tildeling af pension forudsætter, at der er gennemført et relevant undersøgelsesprogram på en hjerteafdeling, samt at forskellige behandlingstiltag er gennemprøvet.

Syndrom-X giver ikke øget risiko for hjertestop eller blodprop.
Syndrom-X giver smertefulde angina pectoris anfald og virker derfor nedsættende på den fysiske udholdenhed, men det er vigtigt, at man på trods af dette forsøger at leve et så aktivt liv som muligt, da smerterne kan forværres ved et stillesiddende liv.


Udtalelse fra Hjerteforeningen:
De fleste af os mærker kun hjertet, når vi bliver forpustede, nervøse eller forelskede. Hjertet arbejder trofast for os dag og nat, og det spekulerer vi ikke nærmere over.
En del af os er desværre ikke så heldige. De tvinges af en hjertesygdom til dagligt at tænke på hjertet, det sørger smerterne for. heldigvis ved vi, takket være forskningen, utrolig meget om hjertesygdomme og behandlingen af dem. Og de sidste mange år har vi kunnet glæde os over, at antallet af dødsfald på grund af hjerte- og kredsløbssygdomme falder med 5 % om året.

En gruppe mennesker er dog ikke blandt dem, der kan glæde sig over, at man ved hvordan man kan behandle deres sygdom – ja, de ved ikke engang præcist, hvad det er, der er årsagen til deres sygdom, derfor kalder vi den Syndrom-X. Men sygdommen mærker de hver eneste dag. Mange med smerter, der gør det umuligt at leve et normalt liv med arbejde og familieliv.

Foreningen Det kardiologiske Syndrom-X gør en stor indsats for at gøre livet lettere for patienter med hjertesygdommen Syndrom-X, og Hjerteforeningen støtter op om denne opgave, ligesom vi igennem vores forskningsstøtte søger at bidrage til mere viden om hjertesygdomme og behandling af dem.
Tak til foreningen for det gode arbejde, der gøres for patienterne for denne smertefulde sygdom.

Log ind




Bliv medlem af foreningen. Bestil ny adgangskode.

Nye brugere

  • Peter Friedrich...
  • Charlotte
  • Søren Bohn
  • Mvc1
  • Putte

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 brugere og 1 gæst online.