Nyt samarbejde med Forskningspanelet
Nyt samarbejde mellem patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X og Forskningspanelet gør det nemt og trygt at deltage i forskning.
Patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X og det frivillige patientfællesskab Forskningspanelet har indgået et samarbejde for at styrke dansk hjerteforskning. Med dette samarbejde håber begge organisationer på, at der kommer mere fokus på nødvendigheden af forskning. Du kan melde dig ind i Forskningspanelet i dag og vær med til at styrke dansk forskning.
Den danske forskning har længe tilhørt verdenseliten. Men denne position er truet af vanskelligere forhold for bl.a. forskningssygeplejerskerne til at rekruttere patienter til forskning. Og uden frivillige patienter ingen forskning. Det betyder i sidste ende, at udviklingen af ny og bedre behandling er udfordret.
Derfor indgår patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X nu i et samarbejde med det danske frivillige patientfællesskab, Forskningspanelet, for at være med til løfte den danske forskning.
”Vi (indgår patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X) eksisterer for at skabe bedre forhold og muligheder for vores medlemmer. Det gør vi allerbedst ved at arbejde for at skabe bedre behandlingsmuligheder. Her er forskning essentiel!”, siger formand Anni Skarsholt Jørgensen
og fortsætter.
”Forskningspanelet er med til at gøre det let og sikkert at tilmelde sig som frivillig til forskning. Ved at indgå et samarbejde med dem er vi med til at løfte i flok, når det kommer til forskning i nye behandlingsformer og muligheder.”
Vigtigt med fokus på de mindre sygdomsområder
Forskningspanelets stifter, Henrik Vincentz er også begejstret for samarbejdet med patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X
”Som enkelt patient kan det være svært at gøre en forskel, når det kommer til forskning, da det kræver at mange stiller op. Derfor er vi utrolig glade for at indgå et samarbejde med patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X. ” udtaler Henrik og uddyber,
”Vi har behov for at patientforeninger samarbejder i højere grad om at gøre forskning til en succes i Danmark. Det er vigtigt at vi kan samarbejde på tværs af sygdomme, så der kommer fokus på langt flere sygdomsområder, også de lidt sjældnere diagnoser.”
I dag er Forskningspanelet over 15.000 medlemmer, der stiller frivilligt op til forskning. Det er fuldstændig gratis og uforpligtende at være medlem.
Konkret forskningsprojekt, hvor du kan være med som frivillig.
Allerede nu har samarbejdet båret frugt. Det er nemlig muligt at blive deltager i et konkret hjerte- forskningsprojekt.
”Vi (patientforeningen Det Kardiologiske Syndrom-X) synes det er gavnligt, at vi allerede nu kan tilbyde vores medlemmer mulighed for at deltage i et forskningsprojekt inden for hjerteforskningsområdet.” siger formand Anni Skarsholt Jørgensen begejstret.
Alt man skal gøre for at læse mere om forskningsprojektet er at besøge www.kardio-x.dk, hvor man finder et link til et spørgeskema, som skal besvares for at komme i betragtning. Hvis ens oplysninger matcher forskningsprojektets kritererier, vil man efterfølgende blive ringet op af en forskningssygeplejerske.
”Hos Forskningspanelet er vi meget spændte på at se hvor mange patienter vi kan hjælpe videre på vej til dette hjerte-forskningsprojekt. Forhåbentlig kan vi sammen hjælpe forskningsprojekt med at finde deltagere og dermed blive klogere inden for hjerteforskning.”
Og hos Anni Skarsholt Jørgensen, kan hun kun opfordre til at gå ind og tilmelde sig.
”Vi håber, at mange melder sig til, fordi det er på denne måde, at vi sammen kan gøre en forskel. Desuden er det helt frivitlligt, og man kan sige nej tak til at deltage under hele processen.”, udtaler Anni, og afslutter.
”Drømmescenariet vil være, at vi i fremtiden kan sige, ” Vi har været med til at skabe det fremskridt ved at gøre det nemt og sikkert for vores medlemmer at deltage i forskning”. Det er det, som vi håber med dette samarbejde.”
TILMELD DIG FORSKNINSPANELET OG FÅ MULIGHED FOR AT DELTAGE I FORSKNINSGPROJEKT VED AT KLIKKE PÅ DETTE LINK:
LINK TIL SPØRGESKEMA
https://medicollect.wufoo.com/forms/k6i4syi1otjfbq/